Klik på linket for yderligere… Garmin Connect
Men faktisk ok ben, her snart 2 uger efter Thy Trail Marathon, der på dagen igen endte med at bringe mig ud over grænserne… Knæhaserne og læggene er dog stadig ømme…
En dag skal en Skt Bernhard navngives Schaarup
Brormand Andreas har i dag sendt mig dette billede. Det kan sgu kun gøre én i godt humør 🙂
Det minder mig, om sommerens opkørsel til Col du-Petit-Saint-Bernard sammen med AlpCamps, og hvor man på toppen kunne købe souvenirs. Desværre havde jeg ikke rygsæk med…
Garmin Winter Trail Cup på Amager var spild af tid
Citat, brormand Andreas Schaarup. Og ja, det var i hvert fald ikke arrangørens valg af rute, der havde indflydelse på, at vi fik hygget os alligevel. Men fuck, en lorterute!
Det giver ingen mening at tage helt ud til Amager – når man tænker på, at de to første afdelinger var afviklet i Geel og Rude Skov – når man slet ikke kan se eller mærke, man rent faktisk løber på Amager. Det kunne faktisk have været hvor som helst! Det var en komplet intetsigende rute. Vi løb nærmest i villakvarterernes baghave!
Amager er – når alt kommer til alt – et unikt og smukt område i Danmark. Men der skulle vi ikke løbe. Næ, vi skulle da løbe 1,25 km ned ad en grussti… For at vende rundt og løbe ad en parallel rute igennem buskadset inkluderende et par nedløb, der var på grænsen af det sikkerhedsmæssige forsvarlige.
Det har intet med trailløb at gøre, når man skal løbe så korte omgange på 2,5 km. Omgange startende ved 5-6 km kan være ok. Men så korte omgange er bare absurd. For ikke at forglemme, at det røvsygt!
Læg dertil, at de her korte omgange skaber enormt mange farlige situationer, når man skal overhale! Det er hverken sjovt eller trygt for os, der skal overhale, eller dem der skal vige for os bagfra. Det er dog værd at bemærke, at alle som udgangspunkt gav god plads, ligesom vi selv tager hensyn og sige tak, når vi løber forbi. Sådan skal det gerne være.
Men når man skal overhale steder, hvor der reelt ikke er plads… Hvor der indgår løbere foran, som man selvfølgelig tager meget hensyn til, men som man jo ikke kan bestemme, hvor henne på den i forvejen smalle rute, de skal løbe… Så kan man ikke undgå at træffe mange uhensigtsmæssige og måske deciderede dårlige beslutninger… Som kan blive skæbnesvangre, da man løber i glat føre med mange huller og trærødder, og der skal ikke meget til, før man risikerer at vride om eller tage den på hovedet… Og jeg gider ærlig talt ikke blive skadet pga. noget så idiotisk, som den rute vi oplevede på Amager.
Vi går slet ikke op i alt det udenom. Arrangøren kan komme med nok så mange små og store lodtrækningspræmier… Det er ikke derfor, vi tilmelder os. Vi betaler sgu for et ordentligt arrangeret løb, og i den formel er ruten selvsagt afgørende! Det her gider vi sgu ikke mere.
God træning derude i trailsporene!
Med venlig hilsen
Ulrik Schaarup
Først løber jeg – og så arrangerer jeg cykling og svømning ud fra det
Jeg har haft en rigtig god løbeafslutning på året 2014. De sidste 6 uger har jeg klikket 80 km de tre af ugerne, og de resterende er endt på ca. 65 km. Det har været længe undervejs, men jeg har fundet kærligheden for løbet igen. Jeg nyder løbetræningen, og jeg nyder effekten på min krop og sjæl.
Jeg løber for så vidt muligt i skoven og gerne på de helt små stier. Det er supergod træning, og tiden går bare hurtigere. Andelen af minutter i trailsporene svinger dog fra 25-75%, da jeg prøver at udnytte de 18,5 km, jeg har til arbejde til andet end cykling. Jeg har fx kørt “2-dages events”, hvor jeg på dag 1 cykler om morgenen og løber hjem om eftermiddagen. På dag 2 løber jeg om morgenen, og cykler så hjem om eftermiddagen, evt. med en smuttur til svømmehallen enten før eller efter cykling.
Jeg har fokus på at få løbet et fornuftigt antal km, men uden at det bliver for langsomt. Der skal intensitet på, så jeg ikke mister for meget fart. På lang sigt kunne jeg godt tænke mig at blive hurtigere på især halvmaraton. Men for nuværende har jeg fokus på at få forbedre min løbeudholdenhed. Ikke konditionsmæssigt, for den er rigtig god. Men mine led, sener og muskler skal gøres mere seje, mere spændstige og mere udholdende, så jeg bedre kan klare belastningen. Brormand Andreas’ og mine to hovedmål for foråret byder nemlig på et trailmaraton og ultra-trailløb… 🙂
Så jeg starter året 2015 som en glad løber – en glad triatlet – en glad motionist… Og jeg tvivler ikke på, at året vil bringe adskillige episke motionsoplevelser undervejs 🙂 Det bliver et kongeår!
Ha’ et fantastisk motionsår!
Motionshilsner,
Ulrik Schaarup
Spol frem til ca. 1:46, hvor der er 2 sek med mig, fordi jeg løber så satans hurtigt…
Storebror Søren er med efter ca. 1:39. Det er ham tossen, der rækker hænderne i vejret…
Garmin Trailman Rude Skov (video)
Garmin Trailman Winter Cup – Rude Skov, Maglebjerg!
2. søndag i advent var lig med 2. afdeling af Garmin Trailman Winter Cup. Denne gang i Rude Skov. Eller nærmere bestemt op og ned ad Maglebjerg…
Brødrene Schaarup skal være ærlige og sige, at vi synes ruten var lidt for åndssvag. Trail er ikke korte omgange på ca. 2,6 km. Det skal minimum være omgange a 6 km. Man skal ud og føle, man er alene i skoven. Når det er så korte omgange, begynder man allerede at skulle overhale efter 1½ omgange. Det er ikke rigtig cool.
Særligt, når man skal op og ned ad Maglebjerg 3 gange, og derudover skal forcere 3 andre bakker – som jeg lige husker det, for jeg mistede ærlig talt overblikket derude…
Det er hverken rart, betryggende, sjovt osv. at skulle overhale ned ad stejle bakker i noget, der steder mindede om en mudret pløjemark. Jeg er dog måske også lidt påvirket af, at jeg røg helt ned på ryggen på absolut første meters nedløb og fik slået luften lidt ud af mig…Men jeg var selvfølgelig langt fra den eneste, der ikke kunne stå fast.
Herefter må jeg sgu bekende, at jeg blev bange, og resten af alle de lortenedløb løb jeg med håndbremsen trukket skævt…
Selve ruten kunne jeg dog altså godt lide! Jeg elsker at løbe op ad bakker… Der manglede bare 3½ km mere derude i sporene og uden for sporene inden næste omgang. Så havde den været der. Jeg gider sgu snart ikke de korte omgange mere.
Jeg kommer i mål som nr. 6, utroligt nok. Men det er selvfølgelig fordi, der ikke er særlig mange hurtige folk med, så selve placeringen kan man sgu ikke bruge til andet end lidt spas.
Men personligt løb jeg altså ok, hvilket jo er det vigtigste, på trods af, jeg havde trænet fornuftigt op til med henblik på, jeg “kun” skulle løbe 12 km om søndagen og så ellers fede den resten af dagen til sport i fjerneren og et par sæt fra bageren…
Men jeg løb fornuftigt uden at presse mig selv ud over grænsen. Jeg havde meget mere i mig. Det føltes faktisk ok. Jeg skal dog lige have tænkt lidt over de nedløb. Hvordan jeg skal håndtere dem fremadrettet. Når jeg bliver usikker og bange. For jeg glemte alt om teknik.
Dagen efter skal der dog heller ikke herske nogen tvivl om, at undertegnede har ondt i lårene…
Billedet er taget af Camilla Hylleberg, der kalder det dagens favoritskud. Jeg kan kun vurdere, at jeg selv ligner lort…
Brormand Andreas ser lidt mere skarp ud her. Selvom han virker lidt overdimensioneret…
Trailhilsner,
Ulrik Schaarup
Eskild Ebbesen – Danmarks bedste atlet gennem tiderne
På Videnskab dk SKAL man simpelthen læse en netop offentliggjort artikel med titlen: “Sådan holder man topformen – i 21 år”… Den er interessant og vigtig, hvis man gerne vil have det optimale ud af sin træning og bibeholde sit niveau med årene – og ja, måske endda blive bedre…
De fysiske tests af roeren Eskild Ebbesen, som i min verden er Danmarks bedste atlet gennem tiderne, konkluderer, at han præsterer ligeså godt i dag som i hans ungdom…
Derudover er der i artiklen mange gode budskaber, som både jeg selv og brormand Andres oplever som rigtige. Det er jo dejlig læsning for os…
Jeg begynder sgu næsten at glæde mig til, at jeg bliver 40 år… Jeg føler mig selv på en række parametre “allerede” bedre og stærkere i dag end for 10 år siden. Min motivation til at træne er heller ikke blevet mindre.
Nysgerrighed på sig selv og en evig jagt på at få det optimale ud af sin træning, er i hvert fald vigtige parametre…
Artiklen bekræfter igen mig i, at kontinuitet og tålmodighed er afgørende for, at ens træning kan blive en succes i det lange løb.
Motionshilsner,
Ulrik Schaarup
Brormand Søren havde et actionkamera monteret på brystet, og det er derfor, den ryster lidt. Startnummeret i hånden skyldes, at der ikke var flere sikkerhedsnåle tilbage… Vi andre satte det altså i bukserne…
Video af brormand Søren fra Garmin Winter Trail Cup, Geels Skov
Garmin Winter Trail Cup, Geels Skov
Jeg havde sgu tunge ben fra start af, men dog ikke uventet. Jeg var bare præget af nogle semi-hårde dage kulminerende med fredagens 1:40t cykling & 18 km løb med intervaller samt lørdagens 3t cykel-spinning.
Jeg blev igen, igen sat håbløst fra starten og havde knap +10 sek til brormand Andreas efter 1 km. Jeg følte også, starten var livsfarlig med en masse selvmordspiloter og en skovbund fyldt af blade, grene og rødder… Så jeg trak mig som sædvanlig…
Det gør det hele en tand hårdere, end det behøver at være. Jeg betaler for min langsomme start resten af løbet, og det gør jeg næsten hver gang. Jeg skal bruge en masse energi på at indhente det tabte og på at overhale langsommere løbere.
Men det vil jeg prøve at forbedre ved at begynde at løbe flere hårde intervaller…
Det var i øvrigt 4 omgange i stedet for 2 omgange… Det blev hurtigt besværligt at overhale de langsommere, og jeg havde ikke den samme aggressivitet i overhalingerne som fx nr. 4 og nr. 5. Men jeg ender som nr. 6. Hvilket dog er bedre end det lyder, da der ikke var mange gode med…
Ruten gik over en stejl bakke, som jeg ikke mindes at have oplevet før i trailløb. På første omgang løb jeg opad, da jeg lige skulle indhente det sidste på Andreas… Men på toppen var lårene blevet til syre, og det var fandme svært at komme i gang igen… Smerte, smerte, smerte…
Vi talte bagefter om, at ruten egentligt mere var en cross-rute end en trail-rute. Der var nogle forholdsvis hurtige passager – hvis vel at mærke ens ben ikke var helt smadret af op og nedløbene – og så altså den her ene stejle bakke samt 2-3 andre benbrækkere…
Det var hårdt. Næste trailløb er nok den 7/12 i Rude Skov.
Se min Garmin-aktivitet her
Se resultater her
Motionshilsner,
/Ulrik Steen Schaarup
Klik på kortet, hvis du er passioneret… 🙂
Tri365 