Spol frem til ca. 1:46, hvor der er 2 sek med mig, fordi jeg løber så satans hurtigt…
Storebror Søren er med efter ca. 1:39. Det er ham tossen, der rækker hænderne i vejret…
Ulrik Schaarup
Eskild Ebbesen – Danmarks bedste atlet gennem tiderne
På Videnskab dk SKAL man simpelthen læse en netop offentliggjort artikel med titlen: “Sådan holder man topformen – i 21 år”… Den er interessant og vigtig, hvis man gerne vil have det optimale ud af sin træning og bibeholde sit niveau med årene – og ja, måske endda blive bedre…
De fysiske tests af roeren Eskild Ebbesen, som i min verden er Danmarks bedste atlet gennem tiderne, konkluderer, at han præsterer ligeså godt i dag som i hans ungdom…
Derudover er der i artiklen mange gode budskaber, som både jeg selv og brormand Andres oplever som rigtige. Det er jo dejlig læsning for os…
Jeg begynder sgu næsten at glæde mig til, at jeg bliver 40 år… Jeg føler mig selv på en række parametre “allerede” bedre og stærkere i dag end for 10 år siden. Min motivation til at træne er heller ikke blevet mindre.
Nysgerrighed på sig selv og en evig jagt på at få det optimale ud af sin træning, er i hvert fald vigtige parametre…
Artiklen bekræfter igen mig i, at kontinuitet og tålmodighed er afgørende for, at ens træning kan blive en succes i det lange løb.
Motionshilsner,
Ulrik Schaarup
Garmin Winter Trail Cup, Geels Skov
Jeg havde sgu tunge ben fra start af, men dog ikke uventet. Jeg var bare præget af nogle semi-hårde dage kulminerende med fredagens 1:40t cykling & 18 km løb med intervaller samt lørdagens 3t cykel-spinning.
Jeg blev igen, igen sat håbløst fra starten og havde knap +10 sek til brormand Andreas efter 1 km. Jeg følte også, starten var livsfarlig med en masse selvmordspiloter og en skovbund fyldt af blade, grene og rødder… Så jeg trak mig som sædvanlig…
Det gør det hele en tand hårdere, end det behøver at være. Jeg betaler for min langsomme start resten af løbet, og det gør jeg næsten hver gang. Jeg skal bruge en masse energi på at indhente det tabte og på at overhale langsommere løbere.
Men det vil jeg prøve at forbedre ved at begynde at løbe flere hårde intervaller…
Det var i øvrigt 4 omgange i stedet for 2 omgange… Det blev hurtigt besværligt at overhale de langsommere, og jeg havde ikke den samme aggressivitet i overhalingerne som fx nr. 4 og nr. 5. Men jeg ender som nr. 6. Hvilket dog er bedre end det lyder, da der ikke var mange gode med…
Ruten gik over en stejl bakke, som jeg ikke mindes at have oplevet før i trailløb. På første omgang løb jeg opad, da jeg lige skulle indhente det sidste på Andreas… Men på toppen var lårene blevet til syre, og det var fandme svært at komme i gang igen… Smerte, smerte, smerte…
Vi talte bagefter om, at ruten egentligt mere var en cross-rute end en trail-rute. Der var nogle forholdsvis hurtige passager – hvis vel at mærke ens ben ikke var helt smadret af op og nedløbene – og så altså den her ene stejle bakke samt 2-3 andre benbrækkere…
Det var hårdt. Næste trailløb er nok den 7/12 i Rude Skov.
Se min Garmin-aktivitet her
Se resultater her
Motionshilsner,
/Ulrik Steen Schaarup
Splits, kort og højdeprofil fra gårsdagens Bakke Challenge
Klik på kortet, hvis du er passioneret… 🙂
Aktiv Træning Bakke Challenge på Amager, 10 km
Brormand Andreas blev nr. 3, jeg nr. 4. Se resultater her
Lige før 9 km ville jeg ellers gå frem og sætte tempo på det sidste grusstykke. Men da jeg kun kan finde vej, hvis der er en vejviser, der både flager og råber kraftigt, så valgte jeg et venstresving… Og så mistede jeg 2 meter og alt momentum og løb firkantet resten af vejen. Andreas havde som altid et godt kick til slut, og jeg kunne sgu ikke komme tilbage. Jeg var godt ristet… Lidt ærgerligt, vi ikke kunne følges ad helt til stregen, men taber trods alt kun 9 sek. Jeg er også fint tilfreds med at løbe den sidste km på 3:47.
Vi løb sgu nok den første km lidt for hurtigt med 3:30 min/km. Det betalte vi lidt for resten af vejen. Men vi blev også lidt presset af, at der var løbere foran os, der løb omkring 3:20 min/km…
6 gange skulle vi op og ned ad højene på Amager Fælled. Andreas løb forrest, og så tog jeg de flade stykker. Jeg var ikke stærk nok i dag til at give den gas opad. Mine ben var nok også lidt for trætte fra start af efter +4t træning lørdag samt 1t cykling og 50 min svømningen inden løbet i dag… 😉 Det er meningen, at vi vil bruge flere af de her trailløb som træning hen over vinteren, så vi forbereder os ikke specifikt ved fx at hvile mere end normalt. Vi træner det, vi lyst til.
Det var godt at komme i mål 🙂 Rigtig god dag og et godt stævne. Og kanon, at Andreas generelt er så godt kørende!
Efter løbet tømte vi Brødflov på Frederiksberg…
Her er lidt flere billeder mv.
Motionshilsner,
Ulrik Steen Schaarup
Cologne 226, Jernmand
Her er de bedste billeder fra en meget tung dag til Cologne226 den 7. september 2015. En dag, der gav mig uendeligt mange svar. Der er intet som et stævne, der netop kan det. Det vigtigste er, at jeg skal have en pause fra lang triatlon. Jeg gider det simpelthen ikke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skal gøre det. Hvad jeg har at vinde. Jeg føler, jeg har været der. Man skal samtidig heller aldrig lukke døre, så hvem ved? Måske får jeg lysten tilbage til lang triatlon på et senere tidspunkt…
Jeg kender hverken min tid eller min placering i Köln. Det interesserer mig ikke. Jeg vil næsten sige, at fra første pedaltråd handlede det kun om overlevelse. Jeg kunne med det samme mærke, at mit niveau bare ikke er godt nok mere til at køre elite. Jeg er der bare ikke i øjeblikket. Det kommer måske tilbage, men motivationen til at køre elite skal selvsagt være der og være der i særdeleshed. Niveauet flytter sig i øjeblikket hurtigt, og jeg er – og har altid været – en age-group triatlet i hjertet. Det ser jeg meget frem til at være igen.
Min generelle kondition har dog aldrig været bedre. Men det er noget helt andet end form… Det, at have fart i benene. Jeg vil dog tillade mig at være meget tilfreds med, at min udholdenhed er rigtig god, og at min funktionelle styrke i kroppen er bedre end nogensinde. Og nok man ikke svømmer eller løber intervaller, så bliver man bare langsommere. Det er meget simpelt.
På trods af et dårligt resultat er min medalje fra Cologne226 én af dem, jeg er mest stolt af. For jeg måtte æde mig selv de første tusinde gange… Jeg var på vej til ‘at sætte mig op’ og kaste cyklen i Rhinen adskillige hundrede gange… Men jeg blev ved med at presse mig selv til det yderste, selvom selve konkurrencen var slut allerede efter svømningen. Hvor jeg fik svømmet for sløvt og endte håbløst i ingenmandsland. Men jeg blev ved med at kæmpe og tro på, at min krop mirakuløst ville åbne op i stedet for at være helt blokeret… Det gjorde den selvfølgelig ikke, men jeg prøvede fandme. Det skal man være stolt af. Man skal aldrig give op.
Min lyst til lange stævner er dog ikke helt væk… Det arbejder brormand Andreas og jeg på i de her dage… At få et episk stævne på kalenderen i sommeren 2015.
God træning 🙂
/Ulrik
Min dieselmotor har sgu nok aldrig været bedre…
Og det er en ærlig talt en god fornemmelse 🙂
Jeg har for længst accepteret og begravet tidligere tanker om, at jeg ville prøve at blive hurtigere på distancer op til halv jernmand. Jeg har hverken evnerne, lysten eller ressourcerne til det, har jeg konstateret over de sidste 2-3 år. Jeg er også meget fint tilfreds med at kunne lave en halv på mellem 4 timer og 4 timer og et kvarter, afhængig af ruten naturligvis.
Jeg har aldrig haft nogle stærke ambitioner med min triatlon. Det har mest af alt været flyvske tanker. Jeg har kun haft den ambition ‘at nyde det’ – og det gør jeg stadig 🙂
Og skal jeg fortsætte med at nyde processen, kan jeg mærke, at jeg skal ud på de lange distancer i konkurrencerne. Hvis jeg vel at mærke overhovedet skal deltage i nogle konkurrencer. For triatlon er jo altså først og fremmest en motionsform, som man ligeså godt kan dyrke uden at stille op i stævner. Ligesom vel tæt på en million danskere løber vores veje og stier tynde uden at stille til start i nogle stævner, fordi de ikke har det behov. Mit behov for officielle konkurrencer ligger også på et meget lille sted. Jeg kan sagtens træne ligeså godt uden konkurrencer og have det fedt med det 🙂
At jeg i år endnu ikke har deltaget i triatlonstævner, er der rigtig mange grunde til. Det har ikke været nogen fast beslutning. De fleste grunde til det er rene tilfældigheder og uheld. Derudover var jeg syg i foråret, og det kostede særligt mentale ressourcer.
Som jeg har det nu, kunne jeg godt tænke, at min 2015-sæson bestod af to lange triatlonstævner – et i for-sommeren og et i august/september. Og så ellers suppleret med løbestævner og særligt trail. Trailløb er så skide effektivt og skægt, og tiden flyver bare af sted. Man kan her virkelig tale om et frirum.
Jeg har i samråd med coach og brormand Andreas besluttet at stille til start i Cologne226 (altså jernmand) den 7. september, dvs. 5 uger fra i dag. Andreas skal deltage i den olympiske distance om lørdagen. Det er et klassisk tysk stævne, hvor man bare ved, at der er styr på det hele. Ikke ligesom visse andre steder…
Og det er mit liv sgu for kort til. Forholdene for os atleter skal sgu være i orden! Startnumrene bliver jo heller ikke ligefrem billigere…
Jeg har måske aldrig følt mig mere klar til at lave jernmand end netop nu. Jeg vil tro, den næste måned går som de forrige, og så skal det nok blive godt i Köln 🙂 Det vigtigste er som altid at få en god oplevelse. Jeg kan uden problemer leve med én på papiret dårlig præstation. Jeg skal nok give den alt, hvad jeg har i mig, og så er det godt nok.
Billedet er fra lørdagens lange cykeltur med Andreas, da vi skulle købe vand i Hundested. Vi cyklede 164,4 km – jeg på min crosscykel og Andreas på hans gamle Bianchi racer købt for 7 år siden til 7.500 kr. Den kører sgu stadig godt.
Man behøver altså ikke tømme bankbogen for at dyrke triatlon… Mindre kan gøre det.
God træning 🙂
/Ulrik Schaarup
‘Drømmetur til AlpCamp’
Ja, og jeg skal derned i 8 dage fra på onsdag 🙂 Jeg var der for første gang i april 2013, og det bliver helt fantastisk at cykle og løbe i alperne, når alt er sprunget ud, og der er grønt og frodigt 🙂
I det nye danske cykelmagasin ‘CyclingPlanet‘ er der en artikel om cykelrejser, og her er AlpCamps selvfølgelig alpernes repræsentant.
Det kan ikke være anderledes. Det kan blive de 4 mest udviklende og mindeværdige dage i ens liv som atlet/motionist/cykelrytter/triatlet…
Læs mere om AlpCamps her…
God træning 🙂
/Ulrik Schaarup
Video: North Sea Beach Marathon
Den opmærksomme resultat-trawler vil vide, at jeg i søndags blev nr. 3 på halvmaraton i North Sea Beach Marathon med start og mål på stranden i Hvide Sande. Mere om mit løb følger senere i min løbsberetning…
Her er en rigtig cool video fra løbet, der flot viser, hvad NSBM handler om og hvorfor, det er en dejlig oplevelse af deltage i.
DNS til Søvde Triathlon… NEDTUR
Jeg oplevede noget nyt søndag aften. Efter at have vågnet fra de døde… Tog jeg lidt frisk luft, et koldt bad og fik noget mad indenbords – måtte jeg lide den tort at sætte alt racegrejet på plads igen… Jeg måtte endda tage energigelerne af overrøret igen… Det var ligesom at få hivet startnummeret af ryggen i et cykelløb, når man udgår. Ikke, at jeg har prøvet det…
Jeg nåede altså desværre aldrig til Søvde. Med knap 39 grader i feber om morgenen, godt svimmel, et hoved som beton og én koldsvedende krop… Så måtte jeg sgu alligevel have dagens Thomas Ringsted til at træffe den endelige beslutning kl. 5.15. Den slags endelige store beslutninger om mig selv, er jeg sgu dårlig til at tage.
Men det var 100% den rigtige. Jeg kunne knapt klare turen til toilettet og tvivler på, jeg overhovedet havde fået dragten på.
Derudover er det selvfølgelig uansvarligt at stille syg til start i et stævne. Længere er den ikke.
Ikke desto mindre en oplevelse, der fremkalder følelser som skuffelse, ærgrelse, nedtur, opgivenhed… Min anden DNS i år – og jeg magter sgu ikke flere.
Derfor tilmelder jeg mig ikke et triatlonstævne før, at jeg har haft minimum 4 stabile træningsuger uden sygdom.
Indtil da, vil jeg prøve at komme til start i rene løbestævner startende med Kronborg-Rungstedgaard på halvmaraton-distancen på søndag. Den løber næsten bogstaveligt talt fra mit arbejde til mit hjem, og jeg har cyklet og efterhånden også løbet den tur nogle gange. Den er flot, men dog uden sving, da den går ligeud fra km 1. Terrænet er dog både udfordrende og afvekslende, og vinden kan også spille et puds. Særligt fra Nivå Havn og hjem kan den være modbydelig… Det gælder virkelig om at bibeholde sin gode løbeøkonomi til den sidste meter.
God træning 🙂
/Ulrik Schaarup
Tri365 