Eskild Ebbesen – Danmarks bedste atlet gennem tiderne

På Videnskab dk SKAL man simpelthen læse en netop offentliggjort artikel med titlen: “Sådan holder man topformen – i 21 år”… Den er interessant og vigtig, hvis man gerne vil have det optimale ud af sin træning og bibeholde sit niveau med årene – og ja, måske endda blive bedre…

De fysiske tests af roeren Eskild Ebbesen, som i min verden er Danmarks bedste atlet gennem tiderne, konkluderer, at han præsterer ligeså godt i dag som i hans ungdom…

Derudover er der i artiklen mange gode budskaber, som både jeg selv og brormand Andres oplever som rigtige. Det er jo dejlig læsning for os…

Jeg begynder sgu næsten at glæde mig til, at jeg bliver 40 år… Jeg føler mig selv på en række parametre “allerede” bedre og stærkere i dag end for 10 år siden. Min motivation til at træne er heller ikke blevet mindre.

Nysgerrighed på sig selv og en evig jagt på at få det optimale ud af sin træning, er i hvert fald vigtige parametre…

Artiklen bekræfter igen mig i, at kontinuitet og tålmodighed er afgørende for, at ens træning kan blive en succes i det lange løb.

Motionshilsner,

Ulrik Schaarup

Nøgleord for succesfuld træning er kontinuitet

Men hvorfor har jeg så selv så svært ved at få kontinuiteten ind i min træning?

Det er absolut heller ikke frivilligt, at jeg har de sidste 2-5 år har haft så mange pauser i min træning. Særligt har jeg haft mange løbefrie pauser. Alene oktober og november løb jeg ikke i halvdelen af. Det havde fire forskellige årsager:

1) operation af visdomstand

2) forstrækning i læggen, der opstod under svømning…

3) virusinfektion og på penicillin

4) smerter på ydersiden af foden mv. pga. styrt på crosscyklen

Det er ikke dårlige eller forkerte beslutninger, der har ført til ovenstående pauser. Det er mere tilfældigheder og bare ren og skær uheld. Men selvfølgelig har jeg også truffet beslutninger, der ført til sygdom eller småskader/problemer, og dem har jeg lært af. Ovenstående fire skadeårsager har jeg selvfølgelig lært af og printet ind på nethinden, og det er det absolut vigtigste at tage med sig fra en skade. Bl.a. forstrækningen i læggen, var jeg for langsom om at opfatte, var under optræk. Styrtet skyldes uheld, dårlig teknik og et par svage bremser kombineret. Det har jeg sat løsninger i gang for, så det ikke sker igen. Visdomstand skal jeg forhåbentlig ikke have opereret væk igen i mit liv og mindst en virusinfektion i den første vintertid kan jeg åbenbart ikke undgå.

Så se ikke på min træning, men tro mig på mit ord – og rigtig mange løbespecialister med baggrunden i top – når jeg skriver, at kontinuerlig træning er nøgleord for præstationsoptimering, en sund krop, mentalt velvære og meget mere. Det er lidt ligesom med vægttab. Elevatorvægt er usundt, da det kræver alt for meget for kroppen at håndtere de store udsving. Det samme gælder om træning. Særligt, hvis man er almindelig dødelig motionist, som de fleste af os, jo er. Kroppen har bedst af at holde sig i gang hele året med kun mindre udsving afhængigt af ønskede peak-perioder –  og ikke i perioder, hvor træningsmængden svinger markant fra meget lidt træning til +20 t/uge. Det tror jeg de færreste, vil kunne magte succesfuldt i længden, hverken fysiologisk men absolut heller ikke mentalt – og det sidste er i min verden det vigtigste. Det er i den forlængelse dog vigtigt at notere, at vi alle er forskellige…

Nu er jeg fint løbende igen, og det er mit hovedmål for min træning. At jeg skal forblive løbende og progressivt blive hurtigere og hurtigere… Også selvom det vil gå udover min cykel og svømmetræning. Den vigtigste nøgle til de gode triatlonkonkurrencer er et godt løb, og det er lang tid siden, jeg har følt det. Den følelse vil jeg prøve at genskabe i år.

Det andet ligeså vigtige nøgleord er tålmodighed…

Sidste gang, at jeg med sikkerhed kan sige, jeg havde en lang periode med kontinuitet i min træning, er faktisk tilbage i 2008. Og med lang periode, tænker jeg altså et halvt år eller mere. Jeg har selvfølgelig haft kontinuitet i min træning siden da. Men det skulle jo netop gerne være mere end 2-3 måneder af gangen…
Men jeg kan dog ikke lige finde mine billeder fra Hannover Triathlon (halvjernmand), Nexelman (halvjernmand) eller Ostseeman i 2008. Så billedet er fra Fredericia Vikingman i 2007 – min første jernmand – som jeg trænede kontinuerligt op til i et halvt års tid. Billedet er i øvrigt det eneste vellykkede, min far nogensinde har taget…

God træning 🙂

/Ulrik Schaarup

Så er indendørs cykelsæsonen for alvor startet! | Abilica Spinning Cykel

At jeg cykler meget indendørs, vil ikke være nogen hemmelighed, hvis man har fulgt denne blog gennem længere tid. Det vælger jeg dog at ignorere i rubrikken, for nu er triatlon og landevejssæsonen forbi herhjemme, så nu er vi trods alt flere.

Jeg cykler meget på spinningcykel. Fordi, det er mest effektivt – både udbytte og tidsmæssigt, foruden på flere andre parametre.

Læs evt. mit indlæg om min indendørs cykling på min Abilica spinningcykel her…

Indendørs cykling skal være intensiv træning. Ellers bliver det meget svært at gøre den vedvarende. Hvis man bare cykler rundt i et jævnt tempo, så er risikoen stor for, at man mister lysten. Det ville jeg i hvert fald gøre. Jeg cykler intensivt og aldrig det samme.

Jeg tænker at poste nogle få af mine mest brugte og dermed også mine favoritintervaller i løbet af den kommende måned.
Her er foreløbig min favorit – som næsten er lig et program, jeg har prøvet nogle gange hos Peter Alminde, som er brormand Andreas’ og jegs foretrukne spinninginstruktør. Han kører nemlig med hovedet under armen i 55 min…  Og så er det farvel og tak 😉 Det er så skide effektivt.
Og nej, jeg har ikke navngivet mine intervaller med eksotiske navne… Eftersom, det er indholdet, der er det primære… 😉

16 min progressivt

4 min stående – Søg at finde flow. Øg gear/belastningen for hvert minut. Kadence ikke over 75.

3 min siddende – Igen, start med at finde flow, bare siddende nu. Kadence på ca. 80-85. Vær hård ved dig selv… Du er tæt på 85% nu…

2 min stående – Hold intensiteten. Det sidste minut øger du lidt igen og gør dig klar…

4 min siddende – Her er du nået over 90%… Det er 4 min i rød zone…

2 min stående – Mælkesyren begynder at ophobe sig for alvor, og du tænker næsten kun på at stoppe vanviddet… Men du holder alligevel lidt igen – du disponerer det, du kan – for der venter et plateau på toppen…

1 min siddende – Her giver du det sidste inden målstregen! Tungt gear, høj kadence…

4 min pause – inden du evt. cykler den igen…

God træning 😉

/Ulrik Schaarup

‘Chip fine tuning’ hos 360°sundhed reddede min sæson

I mandags var jeg til kiropraktor Ole Wessung hos ‘360°sundhed’ igen. Jeg havde ikke været der i 1½ måned. Der havde simpelthen ikke været tid. Og så har man jo en tendens til at prioritere træningen, når tiden er knap… Siden sidste justering havde jeg lavet Norseman Xtreme Triathlon, Silkeborg Triathlon Halv og Go Epic Kronborg Halv. Jeg kunne godt mærke, jeg ikke stod helt lige længere…

1 cm skævhed havde jeg. Ikke noget, der er interessant, rent videnskabeligt, får jeg at vide. Men 1 cm kan betyde 700 meter på en maraton. Det er ret meget, når man tænker på, hvad man ellers bruger ressourcer på…

Foruden – og det er det vigtigste at bemærke – at det øger skadesrisikoen for følgeskader markant. Alt starter og slutter med en lige krop – et lige bækken. Ømhed i fod, ankel, akillessene, knæ og hofte stammer ofte fra skævhed i lænd, bækken og ryg. Hvis man fx har skævheder i rygsøjlen, risikerer man problemer med nerverne, for de hæfter på rygsøjlen…

Vi bliver ”alle” skæve (groft skitseret) – i større eller mindre grad . Hvis vi ser bort fra de bedste atleter, der måske har trænet hele deres liv og har en rigtig stærk kropskerne samt en god kropsbevidsthed og forståelse. For vi er ”alle” en lille smule stærkere i den ene side end den anden. Hvis man så samtidig træner meget, som man gør, hvis man dyrker triatlon, så kan det få konsekvenser… Måske ikke i form af alvorlige skader på kort sigt, men på lang sigt stiger risikoen.

Vi kender nok alle til, at det kan være møgfrustrerende at gå og have småondt hele tiden, uden man kan placere kilden til det. Det går udover ens træningskvalitet og oplevelse. Et godt sted at starte, er at sørge for, at man har en lige krop.

Hvis du læser med her, er sandsynligheden for, at du træner mere end gennemsnittet, ret høj. Men der er sikkert ikke mange af jer, der jævnligt sørger for, at kroppen er helt lige… Jeg belaster på mange måder min krop som en Formel 1-bil. Men jeg har hidtidigt ikke behandlet den sådan… Og jeg skal også blive bedre til det.

Jeg trækker fx lidt skævt, når jeg svømmer, fordi jeg er stærkere i højre side. Det har jeg arbejdet på i nogle år, men om jeg nogensinde får udlignet forskellen, tvivler jeg på. Da jeg sidste år, blev bikefittet af ‘Bjørn Toft / Physioinnovation‘, havde jeg dog kun en forskel på 3 % i kraftudladning på venstre og højre ben. Men der er atleter, der kommer til ham, og får konstateret en forskel på over 30 %! Så tro fanden, man bliver skæv i ryggen. Og det kan give smerter og decideret kroniske skader et andet sted i af kroppen… Min egen praktiske erfaring fortæller mig, at du ikke kan undgå smerter, hvis du er skæv i kroppen.

Når først, jeg er blevet lidt skæv, begynder jeg at kompensere på løbet – og på cyklen… Og så er den negative spiral startet. Den eneste måde, jeg kan stoppe den på, er ved at blive rettet op.

Jeg går ikke længere på kompromis med min ryg og “tager chancen”. Når først man har dårlig ryg, så er det meget svært at slippe af med igen. Det får også risiko for ens livskvalitet i hverdagen, for de almindelige hverdagsfunktioner bliver besværliggjort. Risikoen for varige lænd og rygsmerter stiger, og har man fx først fået en diskusprolaps, så vil sandsynligheden for en ny være stor. Vi taler altså ikke kun om træning, mens vi er i vore bedre år, men også om resten af vores liv. Behandl kroppen med omtanke.

Jeg vil fortsat sørge for:

– At jeg får behandling for at være sikker på, jeg er optimeret. At jeg har de bedste forudsætninger for, at jeg kan være den bedste, jeg kan være – ud fra de betingelser for træning og restitution, jeg nu engang har og giver mig selv i hverdagen.

– At jeg ikke først søger hjælp, når jer er skadet, men sørger for, jeg aldrig får brug for skadesbehandling.

Min kiropraktor Ole Wessung kalder det for ‘Chip Fine Tuning’. Han har bl.a. gennemført de sidste jernmænd i København og løb maraton på den kinesiske mur i maj.
Det er vigtigt for mig, at jeg får behandling af én, der selv har prøvet det på egen krop. Efter min erfaring giver det et bedre samspil, en bedre behandling og i sidste ende mere optimerede resultater.

Følg ‘360°sundhed’ på Facebook her.

God træning 🙂

/Ulrik Schaarup

Pas på svømning i det kolde vand | Åbentvandssvømning

Nu kan man jo altid blive beskyldt for at være kedelig… Ikke desto mindre, så skal man overveje det grundigt, inden man kaster sig ud i det danske vand i de her dage. Tålmodighed er en dyd. De varmere temperaturer er på vej.
At svømme i vand fx under 14-15 grader er hårdt for kroppen, særligt for ens immunforsvar. Man gør virkelig sig selv modtagelig for sygdom og træthed, både fysisk og mentalt, der kan koste næste planlagte træningspas – og måske det næste igen… Træning er ikke altid en god ide. ‘Mindre er ofte’ mere. Det handler i sidste ende om kvalitet i træningen.

Vi holder os til bassinerne, indtil vandtemperaturen er 16-17 grader. Der er ingen grund til at jage noget, der ikke er der. Risikoen for, at man taber mere, end man vinder, er for stor. Men det skal hver enkelt selvfølgelig vurdere. Det er også individuelt, hvad der er koldt, og hvor meget svømning i koldt vand påvirker én. Mit immunforsvar er ikke stærkt nok – særligt i perioder som netop maj-måned, hvor jeg træner mere – til, at jeg vil tage nogle risici.

I konkurrence har vi svømmet i 13,5 grader. Det var koldt, men det var selvfølgelig til at overkomme. Også selvom, det var første gang. Man oplever det jo også næsten hvert år til danske stævner.
Men konkurrence er bare noget andet. Man er ofte nedtrappet og veludhvilet, fyldt med energi og fuldt koncentreret om opgaven. Det er man sjældent i hverdagen, hvor man også lige skal have tid til cykling og løb foruden jo ens øvrige liv. Man er måske lidt træt og måske ikke fået spist nok. Bagefter skal man virkelig også være skarp til hurtigt at få varme og energi indenbords. Der er mange faldgruber.

Svøm i havet, når det er koldt, hvis du har lyst, og det er det rigtige for dig. Men ikke fordi, at andre gør det.

I dag er der 10,2 grader i Øresund ved vores badebro. Om maks. 3 uger skulle det gerne være 15 grader… Og så venter der gode oplevelser i vores nye Zone3 Vainquish våddragter 🙂
Og det er altså de gode oplevelser, man skal gå efter – de er en afgørende faktor til vedvarende motivation. Uden den holder man ikke længe…

Se danske vandtemperaturer her

God træning 🙂

Med venlig hilsen

Ulrik Schaarup

Markant mere tryg, afslappet og hurtig på nedkørslerne | AlpCamps Sports Institute

Jeg har aldrig været teknisk stærk på cyklen. Jo, i den aerodynamiske del på en vej, der ikke svinger, og hvor jeg kan koncentrere mig om kraftoverførsel og aerodynamik. Men ikke i den rene tekniske cykelkunnen.

Jeg har heller aldrig fået praktisk undervisning. Selvom jeg har set tusindvis af cykelløb, har jeg kun til en vis grænse kunne overføre de visuelle billeder til praksis. Jeg kunne nævne nogle eksempler fra fx Norseman Xtreme Triathlon og Ironman France, hvor jeg har tabt surrealistisk meget tid på nedkørslerne… Men det vil jeg undlade af hensyn til min egen stolthed…

Hvorfor falder nedkørsler mig så ikke nemt? Jeg havde som barn højdeskræk. Det ligger stadig latent i mig. Jeg ved ikke, om jeg er bange for at styrte. Men jeg bryder mig ikke om at miste kontrollen, og det har været et vigtigt fokusområde. Hvordan får jeg mere kontrol over mig selv og min cykel, når det bliver et spørgsmål om teknik og ikke kraft?

Det var derfor et klart mål for min AlpCamp, at jeg skulle blive bedre til at køre nedad og til at køre sving – som selvfølgelig hænger naturligt sammen.

Den første dag lærte Bjørn Toft fra AlpCamps Sports Institute og Physioinnvation mig den grundlæggende teori bag optimal nedkørsels- og svingteknik. Han rettede lidt på styret, så jeg bedre kunne få fat i bremserne nede i grebene. Hidtil har jeg næsten altid holdt oppe i grebene, da jeg simpelthen ikke har følt, at jeg havde kontrol nok nede i grebene. Det føltes for akavet, og jeg har ofte følt mig som Bambi på glatis. Det hjalp dog gevaldigt at få justeret styret, og nu føles det langt mere trygt og sikkert at holde nede i grebene. For ikke at glemme, at det også er langt mere effektivt…

Jeg cyklede herefter efter Bjørn Toft for at se hans linje, hans bevægelser, hans svingteknik osv. Det lærer man selvfølgelig rigtig meget af. Det var en fornøjelse at se med hvilken lethed og effektivitet, han cyklede nedad og i sving med. Hele tiden på jagt efter tusinddele af sekunder uden at bruge mere energi. Cykling er en kunstart, og en teknisk stærk nedkørsel er noget af det smukkeste, der findes i sporten. Det var det også her.

Den sidste cyklede vi Dent des Morcles. En til tider syg stejl opkørsel – og dermed også nedkørsel. Der fik jeg lige genopfrisket, hvad et par slappe bremser kan gøre ved følelsen af kontrol og sikkerhed… En god nedkører havde sikkert ikke haft problemer og bare cruiset igennem de 26 sving. Men der blev jeg ærlig talt bange. Og det er bare at lære af det.

Én ikke ny øjenåbner, men dog en reminder var, at jeg ville formentligt få mere kontrol, hvis min cykel var en størrelse 58 i stedet for min str. 56. Med mine 191 cm betyder str. 56, at min saddel sidder højt, og det går udover min kontrol. Jeg tror, at jeg vil få mere kontakt med rammen, hvis den var str. 58. Men jeg har ikke pt. ressourcer til at få den udskiftet, så det er bare at fortsætte med at få det bedste ud af den.

Jeg kan roligt proklamere, at jeg ikke kommer til at tabe meget tid den 3. august, når jeg skal cykle fra Eidfjord til Austbygde i Norseman. Jeg vil nok stadig tabe tid til de bedste nedkørere. Men det vil blive minimalt. Og det er en meget stor tryghed at have. Den er jeg godt nok glad for.

God træning 🙂

Med venlig hilsen

Ulrik Schaarup

Nu skal der trækkes igennem | SVØMNING UDVIKLING

Jeg har den sidste måneds tid følt, at jeg var gået lidt i stampe i bassinet. Uden rigtig at kunne pinpointe årsager og/eller løsninger. I dag fik jeg dog lidt af et gennembrud…

1) Jeg skal være stærkere i min tredje og sidste trækfase. Dvs. fra omkring hoften og bagud. Jeg er slem til bare “at lade hånden falde tilbage” og videre op af vandet. Ligesom bare “markere” den igennem vandet. Efter at have trænet med håndpadler uden stropper, som falder af, hvis man ikke får fat i vandet fra starten af første trækfase og holder fat i vandet igennem alle tre trækfaser, er det stille og roligt gået op for mig, hvor meget fremdrift der ligger i den sidste trækfase. Nu føler jeg mig egentligt også stærk nok til at udnytte den sidste trækfase. For jeg er jo ikke noget muskelbundt i overkroppen. Slet ikke i armene. Men jeg er ikke slap længere. Jeg er blevet stærk nok til at kunne trække ordentligt igennem, og det uden at komme til at svinge for meget fra side til side og dermed få skabt for meget drag. Det vil naturligvis blive lidt hårdere, både for kredsløbet og for armene, men dette er næste skridt for mig i min udvikling, næste primære fokuspunkt.

2) Min skulderrotation skal optimeres yderligere og albuerne skal højere op. Jeg har det sidste år forbedret mig meget, både på dette område og absolut også generelt i bassinet. Jeg er fx også blevet bedre til at bruge benene. Men de her klassiske tekniske detaljer af svømningen kan selvfølgelig stadig blive bedre. Særligt min skulderrotation må jeg ikke glemme at holde fokus på. Her har jeg en tendens til at falde tilbage til tidligere “unoder” og mere bare “klaske” hånden i vandet.

3) Sidst skal jeg huske mig selv på, at det hele ikke skal op i tekniktræning. Jeg skal sørge for at få trænet intervaller. Så jeg formår at omsætte god teknik til fart. Jeg skal blive lidt bedre til at træne til syren og åndedrættet er maksimalt presset. Det er jeg god til udenfor svømmehallen, men der ligger en del forbedring for mig på dette område i bassinet.

God træning i bassinet 🙂 Om et par måneder og lidt til, hedder det åbentvandssvømning…

Med venlig hilsen

Ulrik Schaarup

Få et bedre catch med Agility Paddles

Jeg skal indrømme, at jeg ikke ved, hvorfor Finis har valgt at navngive deres nye innovative håndpadler for ‘Agility Paddles’. Agility er ellers noget, familiens hund Carlo er særdeles dygtig til…

Jeg har svømmet med håndpadlerne en håndfuld gange nu. Det tog mig lige nogle minutter at få fremdrift med dem og ikke være ved at drukne… Men herfra har det været en velkommen udvidelse af mit svømmegear og mit svømmeprogram.

Padlerne sættes ikke fast på hånden som almindelige håndpadler. Man placerer bare tommelfingeren i hullet. Er dit catch ikke godt nok – er din teknik simpelthen for dårlig –  så er de simpelthen ved at ryge af. Det er sgu da til at forstå. Der er kontant afregning. Der er altså ingen stropper, man skal stå og bakse med for at få padlerne på. Hvor har jeg nogle gange bandet over det…

Jeg kan mærke, at de hjælper mig med at få tidligere og bedre fat i vandet. De tvinger også én til at arbejde med en højere kadence, som er vigtigt ift. åbentvandssvømning. Fordi, hvis ens kadence bliver for lav, så går man nærmest i stå. Eller jeg gør i hvert fald.

De hjælper med at arbejde med en optimal håndfladevinkel og position. Og de sørger for, at man har fokus på en effektiv underarmsposition. Man bliver hjulpet til at holde fokus på at knække i armen, så man ikke trækker for dybt i vandet.

Læs mere om dem her.

Vi har købt dem på Sports-Gear DK.

God træning 🙂

Med venlig hilsen

Ulrik Schaarup

 

 

Bliv en bedre triatlet med AlpCamps Sports Institute

Tag til de franske alper og deltag på en AlpCamp og kom hjem som en bedre triatlet.

En AlpCamp er 4 intensive dage med træning, analyser og workshops. Basen er Chamonix ved selveste Mont-Blanc. Det bliver ikke smukkere. Det er et område, der stiller krav til de atleter, som vælger at træne der. Man skal have passion og dedikation. Man skal ville forbedre. Man skal ville det optimale. Man skal ville ramme sit potentiale. Og være villig og have lysten til at flytte grænser.

Man skal synes, at træning er sjovt og personligt udviklende. Her er det tilladt at drømme. Men som du ved; en drøm uden en plan, er bare en drøm.

Indholdet på en AlpCamp er helt op til deltagerne. Der vil som udgangspunkt være maksimalt være to deltagere per coach. Vi taler altså her om et unikt træningstilbud, hvor det er dig, der er i centrum. Alt handler om at gøre dig til en bedre triatlet. Det, du har brug for, er det, der bliver arbejdet med.

En AlpCamp i triatlon kunne indeholde workshop i mental træning & visualisering, workshop i sportsernæring samt kost i hverdagen, undervisning i åbentvandssvømning, MyoKinematics – Swiss Bike Fitting, mulighed for idrætsfysioterapeutisk behandling, mulighed for sportsmassage, cykling i bjerge, enkeltstart i dalen, trailløb på de samme ruter som til Marathon Mont-Blanc og Ultra Trail Mont-Blanc, afsluttende triatlonkonkurrence og meget mere.

Læs meget mere her om Triatlon AlpCamp

Bjørn Toft og Karin Grimfors er Head Coaches for AlpCamps. Læs mere om dem her. Jeg vil selv deltage i triatlon camps, hvis det er muligt og ellers efter behov/ønske. Andre elitetriatleter vil også kunne deltage efter behov.

Du kommer ikke i bedre hænder end med Bjørn og Karin. De har begge solid akademisk erfaring, bl.a. som idrætsfysioterapeuter. Og de har solid praktisk erfaring som cykelryttere, triatleter og langrendsløbere.

En AlpCamp er unik og to camps er aldrig ens. På de fire dage vil du kunne rykke dig så meget, at det praktisk talt ville være umuligt at gengive i hverdagen. Du skal til gengæld være forberedt på intensitet, fysisk såvel som mentalt, men er det ikke også meget fedt? Du kommer ikke til at kede dig på en AlpCamp. Og der er selvfølgelig rigelig med plads til at smage den lokale alpemad både før og efter træningen.

Lige nu er der ledige pladser til en særcamp ifm. Ironman 70.3 Rapperswil-Jona. Tag kontakt, hvis du er interesseret eller har yderligere spørgsmål. Der er selvfølgelig også mulighed for at deltage på en normal AlpCamp enten før eller efter det traditionsrige stævne i Schweiz, ca. 35 min. kørsel fra Zürich.

Flere camps ifm. specifikke stævner vil blive tilføjet i løbet af de kommende uger. Skriv til info(at)physioinnovation.com, hvis du er interesseret.

Du vil ikke fortryde en AlpCamp. En AlpCamp er en investering i dig selv. En investering i, at du altid bruger din tid optimalt og med mest mulig effektivitet og kvalitet.

Men AlpCamps er som udgangspunkt ikke på bestemte dage. AlpCamps bliver arrangeret på de dage, som passer ind i dit liv. Det er individuelt skræddersyede camps med maksimalt fire deltagere.

God træning 🙂

Med venlig hilsen

Ulrik Schaarup

Lad ikke vinteren stoppe dit løb

 Ja, der er sne og snap på vejene. Ja, det er også lidt køligt – nogle vil måske ligefrem kalde det koldt… Det viser indlæggets billede vist også ret tydeligt… Det bliver vist -7 grader i morgen… Jøsses. Men skal det have lov til at stoppe vores træning? Den træning, der skal bringe os frem mod indfrielse af vores mål? NEJ, SELVFØLGELIG IKKE!

Det handler først og fremmest om at fokusere på noget andet. Have nogle andre fokuspunkter. Det her er ikke nødvendigvis tiden, hvor man skal løbe benhårde intervaller. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget af at løbe 3:30 intervaller i minusgrader på et glat underlag… Ikke, at intensiteten behøver lavere end normalt. Man skal også huske på, at vi bruger mere energi, når det er koldt. Men ALL-OUT intervaller i dagens vejr skal man være meget forsigtig med.

Sæt kravene ned til dit løb i denne tid. Det er nok bare at få løbet. Det er en PRÆSTATION i sig selv!

Drop uret. Løb på fornemmelsen. Eller tænd uret, men put det i lommen, så du ikke får km-tider serveret undervejs… Men kan tjekke dem bagefter.

For de vil altså være langsomme, når vejrforholdene er som i de her dage – og som det formentligt vil være et godt stykke tid endnu.

Sikkerhed er afgørende for en optimal løbeoplevelse, en optimal løbeglæde. Er det rigtig iset, sjappet, glat eller bare lidt af det hele, så løb med trailsko, der har en grovere sål. Dermed får du bedre kontakt med underlaget og løber mere sikkert. Dem løber jeg også med på asfaltstykker, hvis de er så sneet til, som de har været nogle dage i den sidste uges tid.

I skoven er trailsko en betingelse for at løbe. Det er det for så vidt hele året, vil nogle sige. Men hvor man kan slippe afsted med almindelige løbesko det meste af året, hvis det ellers bare er tørt, er det nu en rigtig dårlig ide. Du risikerer særligt, at du glider og kommer ud i yderstillinger, og dermed får lavet nogle særdeles uhensigtsmæssige stræk…

Hvis underlaget er meget præget af is, kan pigge være et uundværligt træningsredskab. Jeg løber ikke selv med pigge… Men jeg tror, jeg gør det inden ugen er omme…

Det kommer dog meget an på dine løbeevner. Med trailsko og en høj skridtfrekvens/kadence og en fornuftig neuromuskulær kontrol (indre muskulatur) kan man godt nøjes med trailsko. Men er pigge på skoene med til at få dig ud af døren, så er pigge altså et uundværligt træningsredskab for dig! Og det er det vigtigste.

Øget sikkerhed er måske ikke en motivationsfaktor i sig selv. Men nedsat sikkerhed kan derimod være decideret demotiverende!

Stave kan også give mere sikkerhed. De gør, at man stadig kan komme væk fra de store stier i skoven og derud, hvor ingen andre endnu har trådt sneen flad…  Med stave træner du også overkroppen og særligt vores vigtige svømmemuskler. Når der er tilstrækkelig med sne, er stavløb jo faktisk bare langrend uden ski. Og det er sgu sjovt!

Hvad så med den løbeteknik, når det er glat føre?

Tag korte skridt. Hav en hurtig fodafvikling. Det giver dig bedre kontakt med underlaget, og du kan hurtigere reagere – og forhåbentligt agere inden da. Dvs. at du så vidt muligt forbliver i kontrol over underlagets påvirkning af dit løb.

Mange skridt giver en større belastning per skridt, og det øger altså risikoen for, at du kommer ud i yderstillinger. Forestil dig, du sætter din ene fod længere fremme. Den slipper under dig og fortsætter bare. Du mister kontrol. Du forsøger at finde den igen med det andet ben. Men det for sent… Jo færre skridt, jo større kontrol har du.

Opad bør du holde din ryg strakt – og se fremad. Læn dig ikke for meget ind i bakken, da det vil nedsætte din vejrtrækningseffektivitet og sidste ende give mere muskelømhed i særligt lårene.

Nedad skal du stadig tage korte skridt. Men fokusér primært på at lade dig “falde”. Tænk ikke for meget. Følg bare faldet på bakken.

Se let fremad nedad, så du hele tiden er forberedt. Analysér de næste sekunder udfordringer i underlaget. Og agér derefter. Husk hele tiden at være fuldt koncentreret og fokuseret. Fokusér på det næste, du skal gøre. Ikke det efterfølgende…

Så er det bare med at komme afsted! 🙂 Forhåbentligt kan ovenstående hjælpe dig lidt på vej…

God træning 🙂

Med venlig hilsen

Ulrik Schaarup